mandag den 30. april 2012

Forårsbilleder fra haven

NU er det da forår - der kommer prikker på næsen, auriklerne blomstrer......
....de vilde tulipaner opfører sig vildt......
.....Træpæonen er gravid......
.... rabarberne gror ud af drivpotten....... og hvor er det bare DEJLIGT !!! - Glædelig forår!!!!

søndag den 29. april 2012

Berliner Luft

Efter en lille miniferie i Berlin, kan jeg berette, at foråret er lidt længere fremme dernede, dejligt - så kan man få forår 2 gange..... for lige om lidt kommer solen frem her.
I Berlin var solen fremme.... så det er praktisk med sådan en kurvestrandsofa, hvor man kan hygge sig i skyggen med en lille forfriskning  - midt på Alexanderplatz..
......med udsigt til Fernsehturm. Udsigten, den anden vej - fra tårnet - er også fin ;)))
Der blev også tid til et loppemarked i Tiergarten.... men, puhhhhh, det var så varmt i går, og de ny udsprungne trækroner skyggede ikke så meget..... men klage over sol.... nix
Løsningen er ligefor -  en skyggefuld  plads.....i Biergarten Zollpackhof tæt ved hovedbanegården og derfra .... øv ..... hjem
Lige et sidste glimt af skønne syrener - fra Den Engelske Have i Tiergarten... hvor man kan få rigtig gode kager..... ja, ja, vi spiste og drak jo ikke hele tiden.... men pauser må man ha' - jeg kan godt love at fødderne var trætte hver aften :)

søndag den 22. april 2012

Haveplaner

Et upåagtet hjørne af haven, hvor der for mange år siden, blev sat et æbletræ som erstatning for legehuset - er blevet genstand for visse have-spekulationer fra min side. Om sommeren er det meste af hjørnet i skygge fra æbletræet og et nærtstående birketræ - og har desuden hæk på de tre sider, der er fuld af myg, og ikke engang græsset trives særlig godt. Mine juleroser og kodriver ser nu ud til at være glade for at gro der, og sår sig selv flittigt, måske fordi de blomstrer om foråret, hvor der ikke er blade på træerne......så jeg tænkte, knirk, knirk ...der findes så mange skønne juleroser, primula og VINTERGÆKKER - som jeg kunne tænke mig, men som jeg ikke har plads til.....hvad nu, hvis man fjernede "græsset", lagde nogen trædesten, så man kunne komme til at plukke æblerne - og til-plantede  hele stykket......
Overgartneren er ikke så vild med ideen, og selv om jeg sværger på, at jeg personligt vil holde stykket ukrudtsfri, er hans ansigtsudtryk lidt a la det forældre stiller op, når ungerne lover, at de nok selv skal tørre op efter hundehvalpen og lufte den i regnvejr, hvis bare de må få den lille hund.  En unødigt sårende mistillid, fra overgartnerens side, synes jeg   :)

..tjum...tjum... hvad mon man kunne plante, som kunne lyse lidt op om sommeren ........

lørdag den 21. april 2012

Det var en rigtig pakke dag i dag - og det er ikke engang min fødselsdag, herligt! - nye gakke-lakker til Berlin-udflugten, jeg håber at der er, til mange behagelige kilometer i dem :)
Dobbelte Aurikler og en mageløs nålepude, indhandlet hos søde blogge-venner fra Jylland og Fyn. Der var forresten også en sommerfugl, men den tog flugten inden det blev foto-tid :)

fredag den 20. april 2012

Aurikel



Den første aurikel på min matrikel.
Alle auriklerne har overlevet vinteren. De, der har været så heldige at ha' en klokke til beskyttelse, er lidt kraftigere. Nu har vinteren i år ikke været så våd, så det har nok ikke gjort den store forskel.

onsdag den 18. april 2012

Konen med æg.... jeg mener, jordbær'ne

Jeg skal avle jordbær i år.... til at spise nyplukket lige fra planterne.....og nogen med fløde og sukker.... og nogen som grød (med fløde)....nogen til smoothies..... nogen i lagkage.... nogen til syltetøj til pandekagerne.....og resten i fryseren til det bliver snestorm ...hvor mange kg kan jeg mon regne med at høste - på 6 førsteårsplanter........ :)


HUSK forresten....... ...hvis du vil være med i min Give Away 1. maj, så læg en kommentar på mit indlæg fra den 9.april : http://sussinghurst.blogspot.com/2012/04/give-away.html



p.s. snyde-baggrunden er lånt fra "Bolig Plus nr. 16"

mandag den 16. april 2012

Breaking News

1. Det er Daisys fødselsdag:
2. Kirsebærtræerne på Langelinje blomstrer:
3. Mærsk er død:


4. Fru svane ruger over noget:

5. Enkelte medarbejdere havde svært ved at nå at komme rettidigt tilbage på pinden efter frokost:

søndag den 15. april 2012

En fuser





 Mit Tivolibed blev lidt af en fuser, jeg var bange for at frosten skulle tage tulipanerne da de var kommet op af jorden, så de kom aldrig ud af drivhuset - det betød at de blomstrede meget tidligt, og nu er helt afblomstret. Akelejen, som skulle have blomstret sammen med tulipanerne, kunne ikke følge med - så alt ialt - det blev ikke helt det jeg havde planlagt. Nu må jeg finde et sted i haven og udplante "arrangementet" - så må vi se, om de kommer igen til næste år.

torsdag den 12. april 2012

Tivoli åbnet



så er Tivoli åbnet, og kirsebærtræerne blomstrer....dejligt - jeg håber, at jeg når at komme i Tivoli rigtig mange gange i år.

mandag den 9. april 2012

Give Away

Give Away 1. maj        Maileg dukke stol (15 cm)
Den altid iboende lille stemme der siger: "Hvor er den sød, køb den!" - slog til før påske, og nu ejer jeg en Maileg "wannabe Tolix" dukke stol.
Men jeg har ingen små børn, eller børnebørn for den sags skyld - og selvom det er meget sjovt at "arrangere", så tænkte jeg:

"Hvis der er nogen i blog land der kunne have lyst til at eje den meget dejlige lille dukkestol, så vil jeg udlodde den som en Give Away".

Det eneste du skal gøre er, at skrive i kommentarfeltet til dette indlæg , at du kunne tænke dig den lille stol. 1. maj trækker jeg lod blandt deltagerne, hvis der altså er mere end en deltager, ellers giver det sig selv :-D (Der er ikke noget med flere lodder for at blive fast læser eller links - en kommentar = et lod).

Hvis du af en eller anden grund ikke kan lægge kommentarer på min blog, så send en mail til: Sussi.Sussinghurst@gmail.com - så kommer du med i lodtrækningen

søndag den 8. april 2012

Sidste påske-pust

Så er det ved at være slut med de dejlige påskefridage..... og det bliver vist ikke så godt vejr, jeg er nu godt tilfreds med at vi slipper for frost. I dag har det været flot vejr her, og vi var en tur i skoven, meget dejligt!


I morgen har jeg tænkt mig at lave en Give-Away her på bloggen, jeg håber, at der er nogen der gider deltage. Kom endelig igen i morgen, måske er det noget for dig.


donought

Så er der donoughts, hvis man ellers kan finde den.




lørdag den 7. april 2012

Spis brød til

Le Creuset outlet havde gryder til halv pris, så nu er jeg også hoppet på vognen med Verdens bedste brød. Resultatet blev tilfredsstillende, selvom jeg ikke er nogen øvet bager, så alle må kunne få et godt resultat ud af anstrengelserne.

smagte fint til "gulerods"laksen og æggekyllingerne

torsdag den 5. april 2012

Påskeharen

Påskeharen har været her i nat, mens jeg sov - den havde tonsvis af chokolade æg og en dejlig rabarber-driv-krukke med....søde, rare, fynske påskehare.Et kig ned i krukken til min jordbær-rabarber...... jeg bliver meget forbavset, hvis de rent faktisk smager af jordbær, mon ikke det er et salgstrick.


Krukken er fra Havegalleriet http://www.havegalleriet.dk/


Farver i forårshaven



I øjeblikket har de blå farver overtaget i vores have, anemoner, russisk scilla, italiensk scilla, snepryd, kærmindesøster, perlehyacinter og de almindelige hyacinter (jeg synes der bliver flere og flere blå, mon det er den oprindelige farve)

I nabohaverne kan jeg se at gult dominerer, det er Forsythia der netop er sprunget ud heromkring. Jeg har ikke nogen Forsythia mere - da vi skulle anlægge haven, vil jeg ha´alle de kendte og elskede buske, Kejserbusk, Uægte Jasmin, Syren, Dronninge buske og selvfølgelig Forsythia , men de blev plantet tæt, for at det skulle se ud af noget, og de fleste buske har måttet lade livet, og nu er der kun Syrenen tilbage. Heldigvis kender jeg nogen, der gerne ville forære mig en buket, så nu har jeg også Forsytia i stuen.